Grunddataprogrammet

Grunddata er en fælles betegnelse for data, der anvendes igen og igen på tværs af myndigheder, borgere og virksomheder og er dermed samfundets fælles, grundlæggende samling af data. Derfor skal disse data kun ligge ét sted, opdateres løbende og være af høj kvalitet.

Formålet med grunddataprogrammet er at skabe den nødvendige infrastruktur og fundament til vores fælles data. Fundamentet skal skabes via lovgivning og sikring af brugen af de etableret grunddata og services rettet mod myndigheder, virksomheder og borgere i Grønland.

Grunddataprogrammets vision er:

”Gode grunddata til alle – data der kun opdateres ét sted og anvendes vederlagsfrit af alle. Grunddata distribueres effektivt og sikkert og bidrager til effektivisering, modernisering og bedre forvaltning i den offentlige sektor. Grunddata giver mulighed for vækst og produktivitet i den private sektor.”

Derfor er det grunddataprogrammets fornemmeste opgave at sikre, at data lever op til grunddatastandarderne hvor data:

• er autoritative, præcise og entydige
• er opdaterede - og så aktuelle som det er praktisk muligt
• er korrekte og pålidelige - dvs. at data er kontrolleret og kvalitetssikret
• er frie - dvs. frit stilles til rådighed for alle efter de gældende rammer (Persondatalov fx)
• er standardiserede - dvs. at begreber og datamodeller er defineret, publiceret og anvendes på tværs af hele grunddata-området, således at de er ensartede.
• bruges af myndighederne, hvorfor der er pligt til at anvende grunddata
• distribueres på en effektiv måde

• Personer via CPR. Registeret i Grønland omhandler grønlandske borgere og tilknyttes personer fx hvis man tidligere har haft bopæl i Grønland
• Virksomheder via CVR. Adgang til services via VIRK samt data om virksomheder i Grønland

Ovenstående data findes i datafordeleren som har den nødvendige funktionalitet til datadistribution og sammensætning på en sikker måde.

Dertil er der en række data som er baseret på Geografiske InformationsSystemer (GIS), hvor disse data er geografisk knyttet til kort over Grønland. Disse data er:

• Arealdata i arealregisteret (Se mere under emnet ’Digitale service her på siden)
• Adressedata i adresseregisteret (Se mere under emnet ’Digitale service her på siden)
• Stednavneregister (Se mere under emnet ’Digitale service her på siden)
• Nykortlægning af det åbne land (Link til NunaGIS/SDFI?)

Ovenstående data og registre er etableret mens vi skal til at skabe et Bolig og bygningsregister (BBR) for Grønland.
Her kan du se systemkomplekset for grunddataprogrammet:

For borgerne betyder data bedre og flere tilgængelige services, som kan tilgås online. Som eksempel benyttes adressedata til kommunernes selvbetjeningsløsning for digital flytning. Dertil vil en øget sammenhæng i data også sikre transparens ift de administrative processer for den enkelte borger.

Den lette adgang til data vil give muligheder for virksomheder og myndigheder til at etablere nye løsninger der sikrer bedre services og ydelser for virksomheden og online. Der indarbejdes regler i det omfang der er behov i grunddataregistrene og tilhørende systemer, for at sikre valide og ensartede data som skal være med til at sikre validiteten af dem. Som eksempel benyttes adressedata af taxagut app, som benytter georeferering til at vise de korrekte adresser og man derved kan vise vej til en korrekt adresse via app’en. Virksomheder vil kunne benytte de forskellige data til egne formål fx ift salg af ejendomme, hvor man trækker på relevante data, for at kunne vurdere priser og levere andre nødvendige informationer ifm køb og salg af ejendomme. Dertil vil der være services som sikrer fremadrettet tilgængelige data om SDG eller koncessioner ift turisme eller råstoffer og lign.